Når konflikten bliver jeres sidste desperate forsøg på at række ud efter hinanden
Konflikt kan være vores bedste forsøg på at komme hinanden nær
Som oftest havner vi i skænderi og konflikt med hinanden i et desperat ønske om at genskabe kontakt og tryghed imellem os.
Konflikt er, i en tilspidset situation, simpelthen vores bedste forsøg på at genfinde hinanden.
Paradoksalt nok kommer vi til at rive hovederne af hinanden, fordi vi går rundt og føler os alene.
Fordi vi frygter, at vi så ikke længere kan regne med den anden.
Konflikt er dermed både en respons på og en protest over manglende kontakt imellem din parter og dig.
Bagom konflikten bor en dyb længsel og desperation efter at genetablere en tryg kontakt.
Når vi sidder fastlåst i konflikt er det typisk fordi at vi i samspillet med hinanden misser det allervæsentligste:
Længslen efter at finde hinanden igen.
Længslen efter at finde hinanden i den trygge kontakt igen.
Længslen efter ikke at stå så alene.
Når vi havner i konflikter handler det altså om at vi ikke kan bære at miste kontakten med hinanden.
Svært at komme videre
Men det bliver rigtig svært at bevæge sig videre, fordi vi hver især føler os så utrygge og desperate over den andens måde at agere på.
Man kan sige at vi hver især forskrækkes over følelsen af ikke længere at kunne genkende vores elskede.
Men hvad er det som stiller sig i vejen for at vi ikke længere kan genkende hinanden?
Vreden skygger for din sårbarhed
Ulykkeligvis er det, der ofte går tabt i konflikten er, at du – bagom din vrede – faktisk er ked af det.
Konflikten kommer både til at skygge for at du er ked af det – og også hvor ked af det du i grunden er.
Vreden kommer til at overskygge hvormeget du faktisk lige dér har brug for at din partner giver dig en hånd.
Men midt i konflikten er der ingen af os, som giver hinanden hånden.
For din partner mærker ikke din sårbarhed – men rammes kun dine hårde ord og af din foragt.
Og din partner reagerer på vreden ved at trække sig.
Den enes strategi forstærker den andens
Din partner lukker sig ind i sig selv, og virker både kold og ligeglad med dig.
Det gør dig endnu mere desperat og ulykkelig. Og du bliver, forståeligt nok, endnu mere ond i sulet.
På den måde hænger I fast i den hårde og selvforstærkende spiral, hvor I primært agerer og ud fra selvbeskyttende overlevelsesstrategier frem for at tage vare på kærligheden og hinanden.
Den enes strategi forstærker den andens utryghed og følelse af forladthed, trussel og desperation.
Det, vi ikke får delt med hinanden under et skænderi er den smerte og sårbarhed, der findes bagved vores aggression eller kulde.
Vi går i chok over at føle at vi mister hinanden
Vi fastholdes begge i konflikten fordi vi går i chok over, at opleve hvordan den partner vi regnede med havde vores ryg – og nu pludselig føles som en komplet fremmed – svigter os.
Tanken om at vores partner ikke længere er her for os er fuldstændig rædselsvækkende.
Det føles så skræmmende utrygt og ganske ubærligt.
Ja, faktisk er utrygheden er fysiologisk set så ubehagelig at sidde med at den endda tager os et sted hen, hvor vi rammes af en dyb frygt for at alting ramler.
I kan lære at se bagom konflikten
Konflikten bliver vores sidste desperate måde at række ud efter hinanden på
Men konfliktspiralen øger og fastholder os i ubehaget.
Fordi vi kun er styret af at beskytte og passe på os selv.
Hvis vi evner at række ud til vores partner på andre måder kan vi opløse konflikterne fremfor at eskalere dem.
Du kan lære at se bagom konflikten og række ud til din partner på måder som vækker empati, lydhørhed og forståelse.
Læs mere her: Kom konflikten i forkøbet
