Fra samværskrig til trivsel i delefamilien

Tiden efter en skilsmisse er ren overlevelse

I har valgt at gå fra hinanden.

I var sandsynligvis slet ikke enige om beslutningen. Langtfra.

Ikke desto mindre må I begge affinde jer med den. Leve med den. Lære at håndtere den. Og slæbe jer igennem de tunge og benhårde konsekvenser af den.

I starten er det voldsomt. Turbulent og kaotisk. Ren overlevelse. ‘Alene i vildmarken’ gå hjem og vug! De fleste ville foretrække at løbe 20 gange marathon igennem en jungle uden hjælpemidler.

Det er simpelthen så modbydeligt at skulle forlige sig med at måtte undvære sine unger og vinke farvel til den familie man have regnet med ville være der altid.

Oveni dette havner mange af os i en opslidende samværskrig med vores eks, hvor vi fuldstændig taber hovedet. Og forældreskabet.

Når vi er i krise og pressede mister vi blikket for den anden. Vi opfører os som små forurettede børn, der slår hinanden i hovedet med alt, hvad vi kan få fat i.

Vi hverken kan eller vil forstå den andens perspektiv. Vi er styret af en massiv frygt for at miste. Vi handler instinktivt og primitivt, når vi slås.

Mens den første turbulente periode brager derudaf er det strengt taget ikke muligt at lytte til ret meget andet end frygten.

Slåskampen stjæler opmærksomheden fra forældreskabet

Vi ligger søvnløse om natten og er stressede og ulykkelige resten af tiden. Når vi har det så skidt er det svært at passe på andre. Vi er i allerhøjeste beredskab. Og kan dermed ikke slå koldt vand i blodet.

For vi er jo faktisk i gang med at redde vores børn fra at få ødelagt deres liv ved at skulle undvære at være sammen med os alt, alt for meget af tiden.

Fornuft og besindelse har vanskelige kår. Alle velmenende råd føles ikke helt som noget vi kan bruge. For vores historie er jo fuldstændig speciel og særlig.

Derfor giver fortrøstende ord eller forsikringer om at alting bliver bedre over tid ingen mening. For hvordan skal man overhovedet kunne lytte med kroppen fuld af frygt?

Først når den værste storm og samværskrig har lagt sig vil vi deleforældre meget gerne have at vide hvordan vi passer godt på vores børn.

For så står vi dér alene tilbage.

Venner og familie er blevet dødtrætte og fed up af at høre på os. Og vi har indset, at vi ikke kan sende vores eks til månen.

Vi er ved at forstå at vi kommer til at skulle dele forældreskabet resten af livet – eller i hvert fald indtil børnene flyver fra reden.

Måske er skilsmisseforældre netop først i stand til at lytte, når denne erkendelse er faldet på plads?

Forskning viser, at vedvarende konflikt imellem fraskilte skaber psykisk mistrivsel. En konfliktfyldt relation til vores eks er belastende for nervesystemet. Den dræner os for overskud og får livskvaliteten til at styrtdykke.

Fraskilte forældre i massiv konflikt rapporterer om stress, angst, koncentrationsproblemer og depressive symptomer. Og det går udover vores børn!

Vores børn bliver en del af konflikten

Når vi holder liv i konflikten med vores eks, får vi svært ved at være gode forældre. Selvom vi gør alt, hvad vi kan for at skjule det, når vi er sammen med dem. Men det kan vi ikke.

Vores børn er udstyret med små radarer som nøje aflæser og tilpasser sig vores krop og sindstilstand. Vi kan derfor ikke snyde dem ved at gå rundt og lade som ingenting. Vores celler taler sammen bagom ryggen på os. Deres fornemmelser bliver små ekkoer af vores.

Vi fortæller os selv, at vi kæmper for vores børns bedste. Men konflikten med vores eks kommer til at overskygge forældreskabet bagom ryggen på os. Og det må den ikke! For vores børn betaler prisen.

Vi har som deleforældre derfor pligt til at arbejde ihærdigt på lægge mudderkastning og stridsøkser på hylden og rette blikket stift mod vores børns trivsel på den lange bane.

Vis børnene respekt!

En skilsmisse er de fleste børns værste mareridt. Situationen er jo den, at I, måske for første gang nogensinde, er radikalt uenige med jeres børn omkring noget fuldstændigt grundlæggende.

Jeres børn erfarer pludseligt og brutalt at de adskiller sig fra jer. I er forskellige individer, som ikke vil det samme. Det er vanvittigt utrygt for dem at blive konfronteret med.

Skilsmissen sønderbomber de rammer som hidtil har været jeres børns trygge verden. Tilliden og trygheden til jer forældre og til verden krakelerer for en stund:

Hvordan kan I elske og passe på mig og så samtidig træffe en beslutning som jeg synes er så forfærdelig er så afsindig rædselsslagen for?

Hvem er I, mor og far?

Hvad er det her for en verden?

Er der noget sikkert sted for mig mere?

Kan jeg nogensinde stole på nogen?

Hvem er jeg så nu?

At miste tillid til verden og til vores forældre er noget af det mest angstprovokerende, vi mennesker oplever i vores liv. Det giver os følelsen af at være totalt Palle alene i verden. Det er voldsomt. Jeres børn har brug for, at I viser dem, at I er klar over det og at I respekterer det.

En skilsmisse forpligter

At blive skilt er i grunden en vanvittig forpligtende beslutning. Og på mange måder egentlig et fuldstændig utopisk projekt.

I har kastet håndklædet i ringen i forholdet til hinanden, og så skal I gudhjælpemig til at koordinere et samarbejde om det, som er allersværest at samarbejde omkring, nemlig: børn og økonomi!

Som deleforældre skal vi afgive vores dyrebare afkom til et menneske, vi måske helt eller delvist har mistet tilliden til. Det er en vanskelig opgave.

Det kræver både nosser og besindelse at give slip og slutte fred med hinanden og med fortidens kvaler. Vi slæber rundt på en masse opsparet vrede og har utallige horn i siden på hinanden. Og så synes vi for øvrigt også lige at den anden gør det hele helt fuldstændig forkert.

Det er vores ansvar

Fortvivlelsen på jeres børns vegne kender ingen grænser. Og ja, de får ar på sjælen. Sår der nok aldrig heler. Men det er jeres opgave at sørge for at der ikke går betændelse eller infektioner i sårene sådan at de kommer til at forvolde endnu mere smerte.

Overvej derfor nøje, hvad der er vigtigst for dig: At du får ret eller at jeres børn får fred? Begge dele er nok ikke en mulighed.

Vi deleforældre, har et ansvar for at tøjle os selv følelsesmæssigt, sådan at vores egne forventninger og behov ikke forpurrer vores forældreskab og vores bestræbelser på at ville vores børn det bedste.

For det kalder naturligvis på en masse svære følelser. Følelser som du skal lære at forholde dig til og takle hensigtsmæssigt. Da de ellers kan komme til at sabotere det vi ønsker os allermest; nemlig at skabe gode betingelser for vores børn.

Gratis e-bog til deleforældre

Psykolog Martine Skov har skrevet en gratis e-bog til dig, som er kommet nogenlunde til hægterne efter bruddet.

Du føler dig klar til at forlade krigsstien og træde nye veje henimod et konstruktivt deleforældreskab.

Du vil først og fremmest gerne gøre dig umage for at passe på jeres børn.

Du ønsker derfor hjælp til at finde hoved og hale i, hvordan du er en ordentlig og ansvarlig deleforælder i hverdagen.

Du er nysgerrig efter at vide hvad du kan gøre anderledes.

Du føler dig parat til at udforske andre perspektiver end dit eget.

Bogen kan hjælpe dig med at etablere respektfulde ståsteder i den nye familiekonstellation.

Det er os, forældre, som skal lære at dele forældreskabet med hinanden. Vores børn skal bevare retten til at være sig selv, som hele – og ikke et delte – mennesker.