Hvad er Narcissisme?

Hvorfor opstår narcissisme?

Narcissisme udvikles blandt andet som følge af tidlige eller gentagne erfaringer med massive følelsesmæssige afsavn og svigt i opvæksten.

At blive ladt alene i en kaotisk og rædselsvækkende tilstand kan et lille barn hverken tåle eller rumme.

Smerten er alt for overvældende og voldsom at rumme. For at overleve bliver det lille barn derfor tvunget ud i at måtte lukke helt ned for at mærke, erkende og forholde sig til følelsesmæssig smerte.

Men det tvinges også til at stagnere både kognitivt og emotionelt i sin udvikling og i stedet krampagtigt lukke sig omkring sig selv.

Man kan sige, at den narcissistiske personlighedsstruktur “træder ind” og “tager over” der hvor forældrene svigtede.

Smerten gives videre til andre

Følelsesmæssig smerte fraspaltes og undgås ved helt at automatisk at fortrænge og benægte den eller ved at sende den videre til andre.

Det foregår på et ubevidst niveau, men den narcissistiske logik i relationerne til andre kan lyde nogenlunde sådan:

Jeg har ikke lært at udholde smerte. Jeg har måtte fraspalte mig selv fra den altovervældende smerte jeg var udsat for som barn. 

Jeg sørger derfor ubevidst for at følelsen af smerte aldrig havner hos mig. Mit middel er permanent at sikre at fejl, mangler, skyld, skam og smerte altid placeres hos andre. 

Jeg sørger for at jeg i relationer altid indtager enten offer- eller krænkerpositionen, da det er en sikker måde at placere skyld og ansvar hos andre.

Jeg har ikke erfaret at dem, som skulle passe på mig varetog mine behov. Derfor har jeg kke tillid til at andre mennesker vil give mig det, jeg har brug for.

Når andre ikke giver mig lige præcis det, jeg har brug for eller udfordrer mit perspektiv truer de mig på selve min eksistens. Jeg forsvarer mig derfor med næb og klør og holder rigidt fast i min egen version af virkeligheden. 

Det eneste jeg kan være sikker på omkring andre mennesker er, at de i sidste ende vil svigte mig og gøre mig ondt. Jeg må derfor sørge for permanent at beskytte mig selv og sikre min position. 

Jeg må konsekvent være på udkig efter tegn på afvisning eller sørge for at andre udelukkende har fokus på mig.

Grandiositeten beskytter mig

Jeg kan ikke tåle ikke at føle mig god nok, afvist eller ligegyldig. Den følelse er så smertefuld for mig at jeg benægter den helt og aldeles. 

At cementere og kæmpe indædt for min egen helt særlige betydning og værdi bliver vigtigere og mere altoverskyggende for mig end noget andet – eller nogen som helst andre. 

Grandiositeten bliver på den måde mit værn, som sikrer hele min overlevelse og eksistensberettigelse.

Storhedsvanviddet sikrer min oplevelse af, at jeg har betydning. Andre mennesker reduceres til simple brikker i mit overlevelsesspil

Relationer er en kampplads

Jeg kæmper en indædt kamp mod rædslen for ikke at have betydning. Derfor føles det som en trussel mod min eksistens hvis andre mennesker på nogen måde stjæler billedet eller viser tegn på skepsis, modvilje, kritik eller afvisning overfor mig. 

Samvær og relationer forvandles til en kampplads, hvor jeg kan risikere (oplevelsen af) at blive udslettet. 

Hele min eksistens er på spil i mødet med andre.

Andre mennesker er mine fjender. Men, paradoksalt nok, føler jeg mig samtidig  fuldstændig afhængig af deres bekræftelse.

At kæmpe indædt for at have betydning

Erfaringen har altså vist at betydning enten er noget man ikke har, noget man mister eller noget man skal kæmpe hårdt for at opleve bare en lille snert af.

Omdrejningspunktet for et menneske med en narcissistisk personlighedsstruktur bliver derfor at kæmpe indædt for betydning (Malin. 2016).

Men det er op ad bakke at opretholde følelsen af at have betydning, når man samtidig ikke formår at forstå og rumme andre mennesker. 

Uden tilstrækkelig omsorg, opmærksomhed og kærlighed i de første leveår vil narcissisten mangle de helt fundamentale sociale og emotionelle færdigheder såsom: empati, indlevelse, selvforståelse samt evnen til at tilsidesætte egne behov.

Blokeringen af muligheden for at  forstå både sig selv og andre foregår helt ubevidst, men kommer til at blive fuldstændig styrende for selvforhold og relationer sidenhen.

Hvad er effekten af narcissisme på relationerne til andre?

Når du afviser og ikke er i stand til at forholde dig til følelsesmæssig smerte får du vanskeligt ved at begå dig og fungere tæt sammen med andre. Fordi du ikke forstår eller kan afkode helt essentielle medmenneskelige følelser.

Det er åbenlyst, at det får konsekvenser for både børn og partnere, at narcissisten ikke er empatisk tunet ind på sine omgivelser (Copty, 2016:137)

Min artikel om voksne børn af narcissistiske forældre kan du læse her

Du er også velkommen til at kontakte mig eller booke en samtale her

Kilder:

Copty, Christina: Den svære kærlighed – om narcissisme og parforhold, Lindhardt og Ringhof, 2016

Malkin, Craig: Narcissisme: Det dårlige – og overraskende gode – ved at føle sig helt speciel,  1.udgave, 1. oplag, Dansk Psykologisk Forlag, 2016