Familien kan komme til at spille en helt central rolle med henblik på at mægle mellem deleforældre, hvis forældersamarbejdet går helt i hårdknude…
Det er en hård nød at sluge for den øvrige familie, når I vælger at gå hver til sit. Snart begynder konsekvenserne af skilsmissen at melde sig. Det skaber efterdønninger igennem hele den øvrige familie…
Når vi ikke længere oplever at have den trygge kontakt med hinanden, begynder vores nervesystem at protestere. Det føles utrygt og måske endda farligt helt ind i cellerne på os. Vi begynder derfor helt instinktivt at kæmpe for at være sikre på at vi kan opnå tryghed og beskyttelse hos vores partner. At råbe er at kalde på hjælp
Med en skilsmisse i bagagen bliver det, for mange, et kæmpeskridt overhovedet at turde bevæge sig ud i nye kærlighedsrelationer. Der er pludselig rigtig mange overvejelser og betydningsfulde mennesker på spil: Har jeg overhovedet modet til at lukke et andet menneske ind i mit og børnenes liv? Tør jeg overhovedet at etablere et nyt forhold, når jeg nu har oplevet at det kan gå i stykker?
At blive skilt er i grunden en vanvittig forpligtende beslutning. Og på mange måder egentlig et fuldstændig utopisk projekt. I har kastet håndklædet i ringen i forholdet i hinanden, og så skal I gudhjælpemig til at koordinere et samarbejde om det, som er allersværest at samarbejde omkring, nemlig: børn og økonomi! Her kan du læse om de faldgruber, du kan havne i, når du…
Vi mister evne til at tænke klart i en skilsmisse
Vi er som mennesker ikke specielt godt rustede neuralt til at tackle betingelserne omkring en skilsmisse. I en skilsmisse bliver vi ramt af frygt. Og vi bliver stærkt påvirkede frygt. Frygt rammer os helt konkret ved at vi mister evnen til at tænke rationelt og klart..
Hvorfor kan jeg ikke bare styre mig?
Det kan være både sorgfyldt og anstrengende være i et parforhold, hvor jalousien har slået sig ned. Mange fortæller om hvordan de udover jalousien raseres af dårlig samvittighed og skamfølelse, som næsten tager livet af dem…
Som oftest havner vi i skænderi og konflikt med hinanden i et desperat ønske om at genskabe kontakt og tryghed imellem os. Konflikt er, i en tilspidset situation, simpelthen vores bedste forsøg på at genfinde hinanden. Paradoksalt nok kommer vi til at rive hovederne af hinanden, fordi vi går rundt og føler os alene. Fordi vi frygter, at vi så ikke længere kan regne med den anden…
Der er en tendens til at vi i parforholdet bruger meget af vores kostbare tid sammen på med at slikke sårene og lappe sømmene ovenpå konflikter. Men hvad ville der ske hvis nu vi i stedet kunne komme på forkant med konflikterne og tage hånd om dem inden de bryder ud i lys lue?
Hvorfor giver min partner mig ikke det jeg har brug for?
Hvorfor går han sin vej og er helt kølig, når han kan se at jeg er helt fuldstændig i opløsning?
Hvorfor trøster han mig ikke?